Jægeren venter på vildtet
Denne form for jagt kaldes for anstandsjagt (Trækjagt). Det er en jagtform hvor jægeren placerer sig strategisk for derefter at vente på vildet kommer til jægeren.
Denne jagtform egner sig såvel til trækkende fugle som til hjortevildt og ræv.
I forbindelse med anstandsjagt anvendes ofte skjul eller skydepramme, ligesom lokkefugle ofte bruges til anstandsjagt på fugle.
Andejagt
Andejagt omfatter overvejende jagt på svømmeænderne, som især jages ved søer, vandhuller og vandløb, samt korn og stubmarker.
Der nedlægges dog også en del dykænder ved vandløb og større søer.
Ænder og gæs må jages fra september/oktober måned 1 1/2 time før solopgang til 1 1/2 time efter solnedgang, trækker er normalt størst i morgen og aften timerne. Som regel er morgentrækket bedst ved hvilepladserne mens aftentrækket er bedst ved ynglestederne.
Der skydes normalt flest ænder inde i landet ved aftentrækket, mens det som oftest er bedst ved morgentrækket på fiskerriteritoriet.
Vejret spiller en utrolig stor rolle ved andejagt, dage med godt vejr flyver de højt, kredser længe og samles i større flokke, inden de går ned. På dage med hård vind, regn og byger flyver ænderne lavt og de går hurtig ned.
Skydning virker ikke så forstyrrende på dage med blæst og flyvende ænder bliver ikke så nemt skræmte, samt de på dage med blæst og regn har tendens til at komme på aftentræk tidligere så de er nemmere at se.
Hjortevildt og rævejagt
Hjortevildt og ræv skydes også på anstandsjagt fx veksler (stier vildet ofte bruger) ved skove, moser, remiser og ved gravkomplekser.
Denne jagtform basere sig på, at jægeren kender vaner og opholdssteder og derved kan placere sig rigtig i forhold til vildet.
I bukkejagten kan man bruge spor fra de territoriehævdende råbukke (fejninger m.v.) til at finde frem til hvor de færdes.
Vælger man at anbringe sig sådan et sted, er der gode muligheder for at komme til skud. Det er vigtig ved anstandsjagt, at man anbringer sig i forhold til vinden og anbringer sig i læsiden, idet vildet ellers får fært.
Anstandsjagt har en utrolig stor fordel (især for nyjæger), da vildet normalt ikke bliver opmærksom på jægeren inden skuddet og derfor er det god til til at vurdere situationen, samt skyde i ro, hvilket også nedbringer risikoen for en anskydning.
Ræven kan skydes på anstandsjagt tidlig forår og efterår på stubmarker og lignende steder, samt på frostklare morgener i december og januar (og under regulering i februar).
I forbindelse med anstandsjagt på hjortevilds og ræv, bruges ofte skydeplatforme som har den fordel, at jægeren har bedre overblik samt kuglefang da der skydes ned i jorden, samt det mindre riciko for vildet får fært.
Kragejagt
Jagten på krager og husskader er bedst når de efter solopgang trækker fra sovepladserne til parringsområderne og igen før solnedgang trækker tilbage til sovepladserne. Morgentrækket kan vare til op ad formiddagen, mens aftentrækket er mere koncentreret. Er de nok føde som fx møddinger og lossepladser, kan jagten vare hele dagen.
For at få de sky fugle på skudhold ,anvendes ofte skjul.
Hvis mulig et permanent kragehytte, hvis man råder over et sted hvor kragerne har en fast trækrute. Ellers kan man bruge et flytbart skjul, der camoufleres med sløringsnet eller den vegetation der er i området.
Det vigtigeste for de to typer skjul er at de falder i et med omgivelser, samt de laves i god tid inden jagten.
For at lokke krager og husskader på skudhold kan der anvendes en kunstig/udstoppet ugle i kombination med lokkekrager.
Hverken uglen eller lokkekragerne behøver at være særlige naturtro.
Lokkeuglen anbringes et stykke fra skjulet, dog ikke længere end man kan skyde, gerne i toppen af et udgået træ eller levende hegn og helst synlig på lang afstand. Et par lokkekrager i et træ i nærheden eller evt. en død krage med afrevende fjer øger virkningen.
For at tiltrække forbi flyvende krager anvendes ofte et lokkekald.