Denne jagtform er den traditionelle form for jagt. Jægerne driver vildtet i grupper frem til posterede skytter.

 

Klapjagt

Klapjagt er en traditionel jagt form, hvor vildtet “klappes” drives frem mod skytter, der på forhånd er blevet sat på post.

Klapjagt var den gængse jagtform på godser og herregårde og er forbundet med mange traditioner, bla. brugte man tidligere elever fra de lokale skoler som klappere, men i dag er det normalt lokale jæger der hjælper til og som aflønnes med en “slyngeljagt” sidst på sæsonnen.

 

Klapjagt afholdes ofte i november og december og det er ret almindelig, at jagten afholdes som en dagsjagt.

Den traditionelle klapjagt drives normalt med 10-12 skytter, et passende antal klapper (ofte ca. 30) samt et antal apportører.

Der anvendes normalt ikke hunde i drevet ved klapjagt.

 

Jagten foregår ved, at klapperne går med få meter imellem og afdriver terrænet, ved at der klappes og støjes, der slåes ned i kvasbunker o.l for at drive vildet frem til skytterne.

Der anvendes ofte jagthorn til at blæse de forseællige jagtsignaler fx jagt igang, jagt slut osv.

På en klapjagt er der altid en vildtparade.

Skytterne tager plads foran vildtet, mens klapperne tager plads bag vildet og Jagtleder og hornblæser tager plads på siden af vildet.

Deltagerne blotter deres hoveder og lytter til jagtlederen, der aflægges rapport og takkes for deltagernes indsats og der blæses over det nedlagte vildt.

 

Drivjagt

Som ved klapjagt drejer drivjagt sig om, at drive vildtet frem til i forvejen posterede skytter, men i modsætning til klapjagten, kan også driverne bære våben samt der bruges hunde i drevet og der skydes ofte i drevet.

Drivjagt kan gennemføres af ganske få jæger, men det mest almindelige er 10-30 som typisk deles i 2 hold, der skiftes til at drive og stå for

 

Trykjagt

Trykjagt er en jagt form der som oftest drives på hjortevildt samt på ræv og drives normalt med et begrænset antal deltagere, ofte 5-7 skytter og 1-2 drivere (Trykker). Denne jagtform drives vildet ikke hårdhændet frem til til skytterne, men “trykkes” frem ved at 1-2 langsom bevæger sig gennem terrænet og banker lidt på træerne, hoster eller på anden form lave svag støj.

På denne måde bliver vildtet ikke skræmt, men pga. den mennesklige tilstædeværelse bevæger de sig væk fra området af deres vante veksler.

Denne jagtform drives langsomt og overvejende med riffel, men hvis det kun er på råvildt og ræv kan der anvendes haglbøsse.

 

Jagten koncentrer sig om de tykninger, hvor viltdet opholder sig om dagen og trykket skal ske i medvind, så vildtet får fært af driverne og ikke skytterne.

 

Hvis trykjagten skal lykkes, er det vigtig at driverne har et kendskab til terrænet og ved hvor dyrerne færdes.